Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10. februar 2023
Kl. 11.00 - søn Kl. 21.00

BUTTERFLY! ARKEN

Esben Weile Kjær er lige nu et varmt navn på den internationale kunstscene med performances på bl.a. Art Basel i Miami og Centre Pompidou i Paris. Til foråret skal den unge kunstner, som den første nogensinde, kuratere en udstilling med værker fra ARKENs samling af dansk og international samtidskunst.Under titlen BUTTERFLY! åbner Esben Weile Kjær den 10. februar sin personlige iscenesættelse af ARKENs samling. I udstillingen bliver den besøgende inviteret til at opleve museets værker i en scenografi, der minder om en forladt skaterpark eller et filmsæt, der ikke længere er i brug. En to meter høj tegneserieinspireret sommerfugl med dødsmetal-makeup, hilser publikum velkommen.Grundstenen til Weile Kjærs fascination af ARKENs samling blev lagt allerede, da han var ganske ung: ”Jeg husker tydeligt mit første besøg på ARKEN. Jeg var 15 år og genkendte mit liv i mange af værkerne. De lignede den verden, jeg var vokset op i. Damien Hirsts sommerfuglemalerier, Wolfgang Tillmans fotografi af grøntsager og cigaretskodder, Micha Kleins ‘Crystal Powder from God’. Det var en oplevelse med kunst, jeg ikke havde haft før. Der havde altid været en indlagt distance. Værkerne på ARKENs vægge lånte fra populærkulturen i 90’erne og 00’erne: magasinforsider, cd-covers og musikvideoer. De vækkede en nostalgisk følelse i mig,” siger Esben Weile Kjær.Siden har kunstneren haft en forkærlighed for ARKENs samling, og Esben Weile Kjær kigger i udstillingen tilbage på særligt de 90’er-kunstnere, der har været med til at forme hans egen generation. Hvad blev der af den optimisme, radikalitet og forestilling om frihed, der prægede kunsten i tiden efter murens fald? På hvilken måde er vores medierede hverdag i dag et resultat af datidens tro på den teknologiske udvikling? Det er nogle af de aktuelle spørgsmål, som Esben Weile Kjær inviterer publikum til at reflektere over i sin personlige iscenesættelse af ARKENs samling. Selv siger han:”Jeg har lyst til at vise ARKENs billeder på en ny måde. Jeg synes, vi skal kigge på dem igen. Dvæle ved dem og prøve at forstå os selv ud fra dem. Ikke som vi var, da de blev skabt, men som vi er i dag.”Esben Weile Kjær har med udgangspunkt i sine barndoms- og ungdomsminder skabt et miljø, hvor graffiti og kasserede skaterramper danner ramme for et udvalg af mere end 50 værker fra ARKENs samling samt et helt nyt værk, som kunstneren har skabt særligt til udstillingen. ’Coming of age’, seksualitet og den enkeltes relation til underholdningsindustrien er nogle af de temaer, der løber gennem udstillingen, som har soundtrack af Courtesy, komponist og DJ på den legendariske Berlin-natklub Berghain, og graffiti malet af den danske kunstner Mira Winding.Udstillingen viser værker af blandt andre Nancy Burson, Sophie Calle, Ruth Campau, Claus Carstensen, Damien Hirst, Henrik Plenge Jakobsen, Micha Klein, Jouko Lehtola, Sarah Lucas, Wolfgang Tillmans og mange flere.Blå bog – Esben Weile KjærEsben Weile Kjær (f. 1992) dimitterede fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2022. Han har desuden en baggrund som DJ og en uddannelse i Music Management fra Det Rytmiske Musikkonservatorium. I sine performances, installationer og skulpturer undersøger han sin egen generations identitetsdannelse, populærkulturen og teknologiens rolle for oplevelsen af fællesskab og frihed. Esben Weile Kjær har haft flere soloudstillinger, bl.a. på Kunstforeningen GL STRAND og på Copenhagen Contemporary, og han har vist sine værker internationalt på Museum Tinguely i Basel, Centre Pompidou i Paris og Berghain i Berlin. Esben Weile Kjær har senest været aktuel i gruppeudstillingen En Anden Surrealisme på Den Frie i København og med installationen HYPER! på BFI i Miami. I 2022 modtog han Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legats talentpris.

 

Finder sted: Arken