Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Captum byder indenfor til julehygge i Sundby Væksthus

30. november 2024
Kl. 11:00 - 16:00

Lørdag den 30. november er der igen julemarked i Sundby Væksthus. Et julemarked med kant, der giver dig mulighed for at støtte et godt formål, mens du drikker gløgg og køber årets juledekoration.

Der er rig mulighed for at få tanket op på gløgg, æbleskiver og hygge, når Captum og Sundby
Væksthus traditionen tro lukker dørene op til det årlige julemarked. Markedet løber af
stablen lørdag den 30. november mellem klokken 11 og 16, hvor borgere og personale står
klar til at byde alle interesserede velkomne i Sundby Væksthus, Løvstikkevej 69, 2300 København S.

Der vil uden tvivl være mulighed for at sikre dig årets julegave i en af de mange forskellige
boder. Du kan blandt andet se frem til at købe kunsthåndværk, julepynt, juledekorationer,
friske grangrene og julegaver fra vores egne kreative værksteder og fra dygtige private kunsthåndværkere.

Når indkøbene skal på en lille pause, kan du stille din lækkersult med flæskestegssandwich,
grillpølser, æbleskiver, vafler, brændte mandler, risengrød samt mange andre julegodter.
Dagen igennem vil der være massevis af musik, oplevelser og leg for store og små.

Nathanaels Gospelkor og hus-orkestret Spirebanden sørger for de rette toner og så kan du
yderligere glæde dig til at køre en tur i hestevogn, Tryllekunstner, Ballondyr, børne forhindringsbane og en masse andre spændende ting.

Captum er et lærings- og beskæftigelsestilbud for borgere med fysisk og psykisk
funktionsnedsættelse. Captum arbejder målrettet med at tilbyde borgerne mulighed for at
udvikle sig og deltage i lærings- og beskæftigelsesforløb, med henblik på at den enkelte
udnytter sit potentiale og har en meningsfuld hverdag.

Når du spiser dig mæt i alle godterne eller køber årets juledekoration, forsøder du ikke bare
din egen juletid. Faktisk er du med til at forsøde borgerne i Captums juletid ved at støtte op
om arrangementet. Gæsterne vil møde borgere som stolt sælger det kunsthåndværk, de har
brugt det forgangne år på at producere, fra de kreative værksteders boder og du vil møde
de stolte borgere, fremføre en dans eller et stykke musik det har brugt mange timer på at
øve sig i.

Velkommen indenfor til vores hyggelige og sprælske julemarked med kant.

 

Finder sted: Sundby

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.