Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

2. december 2025
Kl. 17.00 - lør Kl. 20.00

Caroline Hendersons synger igen julen ind i byens kirker

Når mørket sænker sig, og vinterkulden bider, er der intet som lyden af smuk julemusik til at varme sjælen.

For mange er Caroline Hendersons julekoncerter blevet en fast del af decembertraditionerne.

Til december besøger hun igen kirker og koncerthuse over hele landet, og hvis du allerede nu ved, at du ikke vil gå glip af denne hyggelige juletradition, kan du sikre din billet lige her.

Den særlige atmosfære i nogle af hovedstadens smukkeste kirker er med til at gøre koncerterne til en mindeværdig oplevelse, og sætter for alvor op for julemagien.

En musikalsk juleoplevelse i hjertet af København

For 16. år i træk drager Caroline Henderson på juleturné, og traditionen tro gæster hun igen i år nogle af Københavns smukkeste kirker.

Sammen med sine musikalske ledsagere, pianist Nikolaj Hess og guitarist Gustaf Ljunggren, vil hun fremføre en blanding af elskede julesange og personlige favoritter fra både ind- og udland.

Koncerterne rummer både nostalgi og fornyelse, hvor repertoiret udvides og tilpasses år efter år, uden at den traditionsrige julestemning går tabt.

Caroline Henderson beskriver selv koncerternes særlige magi.

”Der er noget specielt ved en julekoncert sidst på året, og der er en åbenhed, som jeg ikke oplever til andre koncerter. Alt bliver indkapslet i den her fantastiske stemning, vi har sammen med publikum.”

Med en karriere, der spænder over jazz, pop og blues, samt en imponerende baggrund inden for både teater og musical, har hun for længst cementeret sin plads som en af landets stærkeste stemmer.

Aktuel med nyt album

I år bliver julekoncerterne ekstra specielle, da Caroline Henderson samtidig er aktuel med helt nye jazzede udgivelser fra sit kommende album “Nectar and Ambrosia”, skabt i samarbejde med Johannes Wamberg og Jonathan Bremer.

Hun har netop udgivet singlerne “Floating” og “Ain’t I a woman”, der markerer hendes første musikudgivelser i flere år.

København lægger scene til flere af de stemningsfulde koncerter, hvor publikum kan opleve magien i smukke, akustiske omgivelser.

Julens Program:

  • 2. december – Eliaskirken, København V (kl. 17 og 20)
  • 3. december – Den Svenske Kirke, København Ø (kl. 17 og 20)
  • 10. december – Skt. Jakobs Kirke, København Ø (kl. 17 og 20)
  • 14. december – Christians Kirke, København K (kl. 15 og 18)
  • 20. december – Grundtvigs Kirke, København NV (kl. 17 og 20)

 

Finder sted: København