Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

17. oktober 2023
Kl. 19.00 - 21.00

Cigaretter, whisky, penge og piger

Få den vilde historie om 60’ernes og 70’ernes smuglerkonger!

 

Cigaretter og whisky til halv pris. Det var et tilbud, mange danskere havde svært ved at sige nej til. Til dette foredrag fortæller journalist Kirsten Stubbe-Teglbjærg den vilde og overraskende historie om den periode i 1960’erne og 70’erne, hvor mange moralske grænser blev flyttet og smuglere forsynede danskerne med billige cigaretter, som blev hentet fra Polen og Østtyskland i hurtigtgående speedbåde.

I bogen »Cigaretter, whisky, penge og piger« trækker Kirsten Stubbe-Teglbjærg den direkte linje fra besættelsestidens vareknaphed og fattigdom til sortbørshandlen i Edderkoppesagen og til de initiativrige unge mænd, som blev smuglerkonger. De så stort på lov og orden, når bare de kunne skaffe sig det, der betød noget for dem: Penge og piger. Til det formål havde de brug for cigaretter og whisky. Men uden en betragtelig overbærenhed fra det øvrige samfund, fodslæbende lovgivningsarbejde og østblokkens politiske interesse i at undergrave det danske demokrati, havde smuglerne haft meget sværere ved at skaffe deres varer.

Ud over at fortælle om nogle arbejderdrenges spektakulære livsforløb – ivrigt og sensationelt skildret i datidens medier, hvor »smuglerkongerne« var stjerner – kommer foredraget også ind på en periode i dansk historie, som vi kan lære noget af i dag. For eksempel at frihed er stort og godt, men at der også kan være brug for at sætte grænser for løjerne.

 

Finder sted: Osramhuset