MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

12. marts 2024
Kl. 15.30 - 17.30

DAC Dialog

Øges afstanden mellem land og by, eller er det kun debatten, der vokser?

Når vi snakker om forskellene mellem land og by kredser det ofte om fysiske afstande mellem supermarkeder, uddannelsesinstitutioner og busstoppesteder. Men er det egentlig de rigtige afstande at undersøge? Eller skygger samtalen om de geografiske velfærdsforskelle for nogle af de samfundsudfordringer, vi burde tale mere om?

Debatten om land og by fokuserer ofte på, at der uden for de store byer er blevet længere til det meste. Længere til indkøb, skole, læge og rådhus. Men passer det egentlig, at afstandene er vokset i særlige dele af landet? Eller er det forestillingen om, at alt ligger længere væk, som er blevet stærkere?

Med udgangspunkt i nye tal og forskning debatterer vi til dette arrangement hvilke afstande, der er de vigtigste at tale om og arbejde for at mindske. Sammen med forskere og samfundsaktører dykker vi ned i et af tidens store spørgsmål om centralisering og balancen mellem land og by.

For hvorfor betyder det noget, om butikker eller offentlige institutioner ligger tæt på? Er det i virkeligheden de sociale, kulturelle og økonomiske afstande, som burde fylde i den politiske debat snarere end forskelle mellem land og by?

Det spørger vi om til dette arrangement, som består af både vidensoplæg og en fælles samtale om de kulturelle understrømme, der præger land-by-debatten. Programmet opdateres løbende.

Program
15.30 Kaffe og kage
16.00 Velkomst v. Simon Kjær Hansen og interview med Morten Dahlin minister for byer og landdistrikter, kirkeminister og minister for nordisk samarbejde
16.20 ’Hvordan ligger landet?’ Status med statistiske briller v. Peter Vig Jensen fra Danmarks Statistik
16.30 ’Hvor forskellige er vi også i nærområdet? Ikke bare mellem by og land’ v. Anja Jørgensen, Institut for Sociologi og socialt arbejde ved Aalborg Universitet.
16.40 ’Landets kulturelle ressourcer’ v. Anne Fastrup, Institut for kunst og kulturvidenskab, Københavns Universitet
16.50 Panelsamtale: ‘Hvilke samfundsudfordringer ligger bag land-by-debatten?’ med forfatter Lone Aburas og Mikael Smed, borgmester i Vordingborg Kommune
17:20 Afrunding