Daimi og Louisiana
2023 – Midt imellem 2 jubilæer
Daimis 60 år på de Skrå Brædder og 80 års fødselsdag
Daimi har meget at fejre, og det gør hun og Louisiana jazzband med en ny LP og CD udgivelse. Den indeholder nye danske tekster til kendte jazzklassikere, b.la. det store Bent Fabricius-bjerre hit, Alley Cat.
Den kan naturligvis købes til hendes koncert i Dansepavillonen under Copenhagen Jazzfestival. Hendes karriere topper… igen, nu hvor hun nærmer sig sin 80 års fødselsdag.
Det var i 1961 at Daimi på 17 år optrådte i en TV-konkurrence i ANVA i Esbjerg, hvor hun sang “Travellin Light”. En optræden der gjorde hende til et kendt navn i hele Danark Hun indspillede en række singler, og blev så sangerinde i Jørn Grauengaards orkester sammen med b.la. Perry Knudsen på trompet. Det er dette orkesters sound vi også rammer med Louisianas jazzband. Og selvfølgelig det traditionelle jazzrepertoire som Daimi elsker.
Daimi tryllebinder publikum med sin charme, ligefremme facon og sin personlige og store sangstemme. Derudover er hun også blændende til, i øjenhøjde med sit publikum, at fortælle anekdoter fra sit lange liv i dansk showbusiness – det er også med til at løfte stemningen. Og hvis I har haft lyst til at synge med på nogle danske evergreens med Daimi, kan I også det.
Louisiana består af toppen af dansk jazz igennem 50 år.
Mårten Lundgren : Trompet (Niels Jørgen Steens A-team, Tivolis big band)
Vincent Nilsson : Trombone (DR big band, Tivolis Big band)
Jesper Løvdal : Saxofon (Ib Glindemanns Big band, A-team)
Per Møllehøj : Guitar (Hugo Rasmussen kvartet, Birgitte Sojiin)
Peter Federspiel: Bas (Louisianas jazzband grand old man siden 1968)
Ole Givskov : Trommer (Ib Glindemanns big band)
Koncerten er en del af Copenhagen Jazz Festival 2022