Dance Ballerina Dance på Østre Gasværk Teater
Publikum kunne ikke få nok af den gode julestemning, da de største stjerner fra den Kongelige Ballet og New York City Ballet kunne opleves i den charmerende juleforestilling “Dance Ballerina Dance” i 2023.
Nu vender juleeventyret tilbage, og denne gang får holdet selskab af den danske sangerinde Dicte og sangeren Martin Preisler, der sammen med Chris Minh Doky’s All Star Orkester sørger for herlige juletoner.
Det sker fra 18. til 21. december på Østre Gasværk Teater her i København.
“Dance Ballerina Dance” tager publikum med til et snedækket og juleudsmykket New York, hvor juletiden ikke bare byder på travlhed, men også masser af kærlighed.
På scenen danses der til tonerne af nogle af de største crooner-julehits spillet live af Chris Minh Doky’s All Star Orkester, mens et ægte romantisk juleeventyr er under opsejling.
Hermed er scenen sat for en charmerende, sprudlende, dansende og musikalsk omfavnelse af julen, som er lige til at blive i godt humør af.
Køber du billet på Black Friday, kan du spare 30 procent! Læs mere om Black Friday-tilbuddet her.