Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Danish Music Awards Roots

30. november 2025
Kl. 20:00
682306daa75c712583cb128c_DMA-Roots-artwork_BREMEN-1080-x-1080-px-1-1024x1024

DMA Roots indtager Bremen Teater den 30. november med vært Carsten Holm

Kom med, når landets mest inklusive genreområde holder årets største fest! Roots er al den musik, der formidler, viderefører eller fortolker musikalske traditioner og rødder og på denne søndag skal genrens største talenter hædres til en prisfest, hvor ni forskellige statuetter skal uddeles.

Slagets gang styres af landets mest musikkyndige fuldskæg i skikkelse af musikjournalist og P6-vært Carsten Holm, og han får udpræget sønderjysk selskab af den fabelagtige singer-songwriter Rikke Thomsen. Hvilke artister, der optræder på aftenen, og hvem de nominerede er, afsløres løbende frem mod eventet. Du kan også følge med her.

Danish Music Awards Roots har eksisteret siden 2020 og fejrer en genre, som i de senere år har vekslet en lidt nichepræget tilværelse til stadig større bevågenhed i en bredere musikalsk bevidsthed. Eksempelvis har artister som AySay, JJ Paulo og Dreamers’ Circus modtaget priser ved DMA Roots i de forgangne år.

“Vi ser et stigende marked og en højnet interesse for musik, der autentisk taler ind i identitets- og repræsentationsdagsordener. Det fællesskabende potentiale, der ligger i den musik, som både fejrer og videreudvikler vores respektive kulturarvstraditioner, får flere og flere lyttere. Fordi det samler os. Vi ser det globalt, og vi ser det i Danmark.”, siger Laia Canals, der er direktør i genreorganisationen for rootsmusik i Danmark, TEMPI, som afholder DMA Roots.

Danish Music Awards Roots 2025 arrangeres af TEMPI – Roots Music Denmark i samarbejde med IFPI og Bremen Teater og med støtte fra Statens Kunstfond.

 

Finder sted: Bremen Teater

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.