Dansforestilling: THE HOLLOW LAND
Hvad er tilbage, når intet er tilbage?
Kan man virkelig erobre noget, der kæmper imod til det sidste?
Hvad hvis du oversvømmer det, hvad hvis du brænder det?
Vil det tælle som en sejr – eller blot efterlade asken af noget, der var engang?
Danseforestillingen The Hollow Land er en kunstnerisk respons på krigens ødelæggelse af både mennesker, samfund og natur med udgangspunkt i destruktionen af Kakhovka-dæmningen i det sydlige Ukraine. I en tid præget af klimakrise og krig stiller værket spørgsmålet: Hvor langt rækker konsekvenserne, når naturen ikke kender nogen grænser?
The Hollow Land er det andet værk af den dansk-baserede ukrainske koreograf Anastasiia Krasnoshchoka, som arbejder med temaer som frihed, modstand og krigs konsekvenser i et bredere perspektiv. Hendes første værk, Flowers Also Cry, spiller for tredje sæson i Danmark og Nordeuropa og modtog den europæiske Charlemagne Youth Prize i 2024.