Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

23. marts 2022
Kl. 21.00 - lør Kl. 22.10

DET DER DRIKKER – FORESTILLING

”Det almindelige, ædru hverdagsliv, som mange jo holder af, føltes for mig som en kontinuerlig kælkeulykke, hvor man i bar røv glider ned af Holmenkollen beklædt med sandpapir”

DET DER DRIKKER er en hårdtslående, vildtvoksende og hardcore humoristisk monolog om at være fanget i et alkoholmisbrug.

Det er en fiktiv, men personligt inspireret, monolog af og med Olaf Højgaard, med instruktionskonsultation fra Christian Lollike og Sigrid Johannesen. Olaf Højgaard og Christian Lollike har tidligere arbejdet sammen om blandt andet forestillingen Manifest 2083 om Anders Behring Breivik – en af dansk teaters mest debatterede forestillinger nogensinde.

Forestillingen går uden berøringsangst lige i kødet på temaet alkoholisme. Med både seriøsitet og latterfremkaldende, anarkistisk fortællelyst bliver vi taget med bagom beruselsen. Manden på scenen rejser med publikum igennem misbrugets vanvid i mange stemmer, farver og tilstande – fra det nervepirrende, smertebelagte, standup-gakkede til det fortabte, hjælpeløse og hjertegribende. Alt er på spil for vores karakter på scenen.

Den handler om at være fanget i misbrug og selvdestruktion, men også om at prøve at finde en vej ud af misbruget og frem til en ny måde at leve på.

 

Finder sted: Vesterbro