Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

DGI Byen sætter spot på livet som pårørende med Maria Månson

15. september 2026
Kl. 19:00 - 21:00
website-banner_spot-paa

Hvordan håndterer man kærlighed, magtesløshed og hverdagslogistik i rollen som pårørende til en, man har kær?

Hver tiende pårørende i Danmark bruger 10 timer eller mere om ugen på opgaver i rollen som pårørende, og langt de fleste oplever, at det påvirker både deres arbejdsliv og deres eget helbred og trivsel. Næsten halvdelen af alle voksne danskere har erfaring som pårørende, og mange bliver det flere gange i løbet af livet.

Maria Månson deler i dette foredrag både egne erfaringer og perspektiver fra samtaler med mange andre pårørende baseret på hendes podcast “Din Hånd i Min”.

Til foredraget vil du få svar på…

  • Hvordan passer man på sig selv, når rollen kan tage så meget af ens tid og energi?
  • Hvad stiller man op med de forbudte følelser, der kan dukke op undervejs? 

Efter foredraget følger en faciliteret samtale med publikum, hvor der er plads til refleksion, spørgsmål og udveksling af erfaringer i et trygt rum.

Foredraget henvender sig til dig, der er pårørende, fagperson, arbejder i en forening eller på en arbejdsplads, der ønsker indsigt, fællesskab og konkrete greb til at forstå og navigere i en ofte overset og krævende rolle.

 

Finder sted: DGI Byen

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.