Efterårsferie på Reffen
For første gang forvandler vi Reffen i efterårsferien til et stemningsfuldt efterårsunivers, hvor hygge, leg og oplevelser for hele familien er i centrum og holder åbent hver dag hele efterårsferien.
Glæd jer til halmballer, bålpladser, høststemning, skattejagter og kreative workshops, hvor både børn og voksne kan slippe fantasien løs
Vi skyder Efterårsferien igang med Kulturnatten på Reffen.
Som noget helt særligt fylder vi Werkstatt med 30+ retro bip-bip spillemaskiner. Her kan både børn, forældre og barnlige sjæle dykke ned i en verden af klassiske arkadespil og legendariske retrofavoritter.
Udfordr hinanden i alt fra Pac-Man til flippermaskiner, og mærk nostalgien, mens I kæmper om highscoren.
Når sulten melder sig, står Reffens boder klar med alt fra varme retter til søde snacks og lækre drikke.
Der er overdækkede områder, masser af indendørs siddepladser og hyggelige bålsteder, hvor du kan varme dig mellem aktiviteterne.
Åbent hele uge 42. Følg med for det fulde program, der løbende vil blive opdateret.
Tag familien, vennerne – og konkurrencelysten – med til en efterårsferie fyldt med smag, sjov og hygge.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til Efterårsferien på Reffen.