Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Annonce

“En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910” på Den Hirschsprungske Samling

20. juli 2025
Kl. 10:00 - søn Kl. 17:00
Besøg Den Hirschsprungske Samlings udstilling
Besøg Den Hirschsprungske Samlings udstilling "En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910". Foto: PR

Udstillingen “En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910” sætter fokus på danske kunstneres blik på et helt særligt landskab i årene 1830-1914.

I perioden fik en lang række kunstnere øjnene op for vandkanten som motiv.

Dette fremgår af værkerne i udstillingen, som viser alt fra dramatiske skibbrud og strandinger til hårdtarbejdende fiskere, livsglade strandgæster og smukke sommeraftener.

Nogle af motiverne har du med garanti mødt før, mens andre er sjældent sete perler fra den danske kunsthistorie.

Helt exceptionelt har Den Hirschsprungske Samling fået mulighed for at udstille knap 30 billeder, som sjældent eller aldrig har været vist før, og en stor del af dem er malet af skagensmalerne.

Det drejer sig om værker af blandt andre P.S. Krøyer, Michael Ancher og Carl Locher, og de er udlånt af en privatsamler i Valencia.

Sætter tanker i gang

Når du bevæger dig gennem “En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910” vil du opleve, hvordan opfattelsen af stranden forandrede sig i løbet af 1800-tallet.

Her stilles spørgsmål, der ikke bare var relevante dengang, men faktisk stadig er det i dag.

For er naturen mest af alt en altopslugende trussel? Eller blot en venlig baggrund for vores selvoptagede liv? Og kan vi mon lære noget om større sammenhænge ved at genbesøge stranden?

Kontrasterne er tydelige – især i J.F. Willumsens ekspressive og vitalistiske panoramaer, som viser både unge, kåde mennesker, der springer på hovedet ind i havet og livet selv, og en familie, som flygter fra skibbrud under en eksploderende sol.

Udstillingen sætter således tanker i gang omkring vores forhold til naturen.

Du kan læse mere om “En dag på stranden. Dansk kunst i vandkanten 1830-1910” lige her.

 

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.