Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

En helt vild aften på Paula

13. december 2025
Kl. 18:00
MIGOGKBH-KALENDER-JAeGERAFTEN-1100-x-500-1024x465

Normalt er det grønt og fisk, der har en særlig plads på Paulas menu. Men lørdag den 13. december kl. 18.00 kan du komme med til en helt særlig aften på Paula, når vi sætter friskskudt dansk vildt i centrum. For vi er også en vildtrestaurant, og vi mener, at vildtkød er en undervurderet spise, som fortjener en plads i det moderne køkken. 

Da vi åbnede Paula, lod vi os inspirere af de klassiske fiskehandlere af den gamle skole – dem, hvor man også kunne købe friskskudt vildt i sæsonen. Den tanke kan vi godt lide. Vildt er kød fra dyr, der har levet frit under åben himmel, så det er både sundt, bæredygtigt og har en helt fantastisk smag. De her dyr har kun haft én dårlig dag i deres liv,” siger køkkenchef Stefan Hansen.

Vildt er stadig en sjælden gæst på de danske middagsborde, og med Jægeraftenen vil han og Paula slå et slag for at udbrede kendskabet.
“Mit indtryk er, at mange ikke kender så meget til vildt. Eller også har de haft en dårlig oplevelse med noget dårligt tilberedt kød, som har smagt for meget af “dyr”. Det syn vil vi gerne være med til at ændre, og vi håber at kunne inspirere folk til at genopdage, hvor god en spise, vi har lige uden for døren.”

Derfor håber vi, at du vil være med, når vi den 13. december hylder vildtet gennem en 5-rettersmenu med snacks, ost og petits fours. Her kan du smage blandt andet krikand, dansk vildsvin og kronhjort af højeste kvalitet, i selskab med sæsonens svampe, urterne og bærrene, som vildtet omgiver sig med ude i skoven.

Vi slutter selvfølgelig med lidt ost, sæsonens Mont D’Or, serveret med trøfler og briochebrød.

Sommelier Nils går i kælderen efter en udvalgt vinmenu på fem glas sjældne og karakterfulde vine, der matcher menuens dybde og karakter. Glæd dig for eksempel til at smage den sjældne bourgogne fra Domaine Cassiopée, som på kort tid er blevet ét af de mest eftertragtede nye domæner i Bourgogne.

Menu:

SnacksChampagne Robert Barbichon, Blanc de Blancs NV

Råvildt
Tatar af råvildt med caviar, olivenolie, creme fraiche og vaffel bagt i andefedt
2024 Domaine Joseph Burrier, Morgon Grand Cras

Krikand
Stegt bryst og confiteret lår med rødbede, vilde blåbær og sauce på bær og rødvin
2019 La Closerie de Camensac

Vildsvin à la crème
Med stegte og syltede kantareller
2022 Chateau Carbonneau, Verrière Blanc

Kronvildt
Med confiteret selleri, friske trøfler og sauce på cognac, vildtfond og trøffel
Clau de Nell, Violette Rouge

Osteret
Mont d’Or med trøfler og brioche
2023 Domaine Cassiopée Bourgogne Rouge “En Gerlieus”

Petits fours

 

Finder sted: Paula

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.