En poetisk fulldome-film i 6K i Planetariekuplen

Liv er lille, men hendes problemer føles enorme. Når ulvene bliver ved med at drille, løber hun væk. Men Livs mor viser hende, hvordan selv den mindste kan være stærk – gennem tre uforglemmelige historier om modige væsener, der har formet livet på Jorden: En modig lille celle, en fisk der kan gå og et snu egern, der slap for at blive udryddet.
Liv begynder at undre sig: Hvad nu hvis hun er stærkere, end hun tror?
VIDENSKABEN BAG
Lille Liv kombinerer videnskabelige idéer med hjertevarme fortællinger og hjælper børn med at udforske livet på Jorden gennem eventyr og undren.
Hvad der gør Jorden unik – via en legende rejse gennem solsystemet
Hvordan livet begyndte – fra en modig lille celle til pattedyrs opståen
Hvorfor tilpasning er vigtig – historierne viser, hvordan de små kan overvinde de store og stærke.
Hvorfor mod, klogskab og vedholdenhed betyder noget i naturen og i livet
Lille Liv – Jordens største historie er udviklet i samarbejde med lærere, videnskabseksperter og ESA (European Space Agency) for at sikre både videnskabelig nøjagtighed og følelsesmæssig tydelighed for børnepublikummet.
OBS: Kører frem til slutning af Maj.