Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

6. maj 2023
Kl. 11.00 - søn Kl. 21.00

Eva Steen Christensen: skulpturens grænser på Arken

Soloudstilling med Eva Steen Christensen. En af Danmarks mest betydelige, nulevende billedhuggere. Udstillingen præsenterer en række af kunstnerens vigtigste værker og to nye skulpturer, der er skabt særligt til ARKEN

Bløde monumenter og materialernes kraft

Den abstrakte skulptur har fået pink strutskørt på i Spheric Pink. I værket Female Nude, udformet som en kvindekrop i stor skala, bliver det monumentale blødt, åbent og imødekommende. Og den tunge bronze, som vi kender fra traditionelle rytterstatuer, får i Venus form som en let, organisk struktur. Eva Steen Christensen tager i sine skulpturer udgangspunkt i hverdagens genstande, delelementer fra arkitekturen og kunsthistoriske motiver. I hendes værker er de velkendte former, materialer og idéer vendt på hovedet, bearbejdet og sat sammen på ny. Skulpturerne udfordrer vores opfattelse af virkeligheden, og de rummer alternativer til den vestlige verdens etablerede historier og billeder.

Eva Steen Christensen undersøger materialers kvaliteter og de fortællinger, de gemmer på. Hun er optaget af fysiske materialer som tekstiler, papir, bronze og beton, og hun ser på kunstens materialer i form af de billeder og traditioner, som der former os som mennesker. Hvilken betydning har eksempelvis kunstens dyrkning af den nøgne kvindekrop som motiv, ’the female nude’, for vores syn på kvinder og køn? Det handler for kunstneren om at tage ejerskab over og forskyde traditionelle maskuline værdier for at give det kvindelige kraft.

Flettet sammenhæng

Det nyproducerede værk Female Nude består af stofstrimler fra indsamlet tøj og tekstiler, der bliver flettet sammen på et metalskelet med form som en stor torso. I kraft af sit materiale rummer værket et væld af historier, og det peger på alle de forbindelser, der er mellem os – mellem hjemmet og kroppen, mennesker imellem og mellem os og omverdenen. Værket indeholder spor af levet liv fra hjemmets intime rum, og tøj, der har dækket forskellige kroppe, indgår i en ny krop.

Dele af værket samt endnu et nyt værk skaber Eva Steen Christensen i Ishøj By Center sammen med lokale borgere. I november og december etablerer hun derfor en systue i ARKEN Lab, museets satellit i Ishøj By Center. Female Nude bliver en fælles krop i så stor skala, at man kan bevæge sig ind igennem den. Inde i værket, som du måske selv har doneret og syet til, kan du få øje på din egen gamle trøje eller den mosters broderede dug. Eller du kan forestille dig, hvor stofstrimlerne kommer fra, og hvem der mon har syet dem sammen.

 

 

Finder sted: Arken