Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fastelavn for voksne på Reffen

14. februar 2026
Kl. 14:00 - 20:00
Reffen_Fastelavn_Voksen_Web_short_DK-1536x1267-1-1024x845

Fastelavn er ikke kun for børn. Fastelavn er for dem, der vil slå hårdere, synge højere og feste vildere. Oprindeligt var fastelavn et middelalderligt udtryk for en tid med overdådighed og løssluppenhed, og præcis det inviterer Reffen til: Københavns største fastelavnsfest for voksne. En kompromisløs fejring, hvor traditionen flås i stykker og genopstår som to sidestillede ritualer.

SMADRELAVN & DISKOLAVN
Vælg side eller bevæg dig frit mellem glitter og growl. Fælles for begge universer er udklædningen, så giv den alt, hvad du har, og imponer publikum med din pomp og pragt.

Der er selvfølgelig præmier for bedste udklædning til både Smadrelavn og Diskolavn.

SMADRELAVN – STÅL, ILD & ØDELÆGGELSE 
Sandkassen · 14.00–20.00

Her er ingen glitter. Kun larm og flammer.

Sammen med Pigegarden Fra Helvede skyder vi fastelavnsfesten i gang ude i Sandkassen med heavy metal, bål og metal-tønder.

Fra kl. 14.00–15.00 kan I tilmelde jer som teams af minimum to personer, og fra kl. 15.30 går den store tøndeslagsturnering om ære og hæder i gang.

Til selve tøndeslaget har vi lavet ekstra hårde tønder, så forvent sved på panden og tunge slag, hvis du vil have tøndens indhold at se – og ende øverst på podiet.

Hele slaget bliver nøje kurateret af Reffens egen brygmester og metalfan James og Uni, der vil guide jer sikkert gennem kaosset – eller i det mindste videre fra det.

DISKOLAVN – GLITTER & GLAMOUR 
Den Gule Baggård · 14.00–20.00

Spejlkuglerne roterer, og bassen pumper, når vi åbner for Diskolavn i Den Gule Baggård på Reffen.

Tønderne glimter som diskokugler, og det kræver frygtløs attitude at få bugt med dem.

Her handler det ikke kun om rå styrke, men om stil, stemmebånd og scenetække, når vi inviterer til Diskolavn, fastelavn forklædt i palietter og diskolys.

Slå katten af tønden på den røde løber, og vis os din personlighed på vejen mod den glitrende tønde, til tonerne fra karaoke-stationen.

Dine moves bliver vurderet, hyldet og måske endda belønnet af de to gudeskønne drag queens Britney Corvette og Denise Delight.

Aldrig før har fastelavn og tøndeslagning været så glitrende, glamourøs og fuldstændig fabulous som til Diskolavn på Reffen.

Det bedste af det hele: Hele dagen er selvfølgelig gratis!

PROGRAM
14.00–15.00: Tilmelding til Smadrelavn i Sandkassen
15.00: Diskostemningen starter i Den Gule Baggård bag Werkstatt
15.00–20.00: Karaoke-stationen er åben – syng dine diskohits for fulde lungers kraft
15.30: Smadrelavn-turneringen starter i Sandkassen
16.00: Catwalken åbner, og Diskolavns tøndeslagning går i gang i Den Gule Baggård
20.00-22.30 Festen fortsætter i Werkstatt med DJ Lehmann

 

Finder sted: REFFEN

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.