Festkoncert Påskedag med Musica Ficta og Bo Holten
Det professionelle vokalensemble fejrer påsken med en af renæssancens største mestre nemlig Giovanni Pierluigi da Palestrina, og netop ved denne koncert fejres en særlig tilknyt til Danmark og vores stærke kortradition.
Man kan spørge sig selv, hvorfor korlivet i Danmark er så stærkt. Det er der naturligvis flere gode svar på, men et af dem finder vi for 100 år siden, hvor et særligt, dansk kor opførte et særligt italiensk værk i København.
Mogens Wöldike var dirigent, korleder og organist. Men vi kender ham også som elev af Thomas Laub, hvis kirkemusikalske idealer og komponistgerning som sådan var dybt inspireret af renæssancemusikken. Det var også med disse musikalske intentioner, at Wöldike igangsatte en kor-revolution i 1920’erne og -30’erne. I 1924 grundlagde han Københavns Drengekor og i 1937 Statsradiofoniens Madrigalkor, der i dag kendes som DR Vokalensemblet; altså kor, der stadig i dag betragtes som spydspidser i dansk musikliv.
Det er imidlertid et andet kor, vi skal se nærmere på i denne omgang, nemlig Palestrinakoret som Wöldike var med til at stifte i 1922 og selv dirigerede frem til 1925. Palestrinakoret blev på mange måder skabelonen for, hvordan danske kor har arbejdet lige siden, nemlig som stærke fællesskaber med højt musikalsk niveau og ofte en flydende overgang mellem amatør-sang og professionalisme. Som navnet svagt antyder, skulle repertoiret tage udgangspunkt i den musik, vi i reneste form finder hos den italienske komponist Giovanni Pierluigi da Palestrina (1525-1594).
Palestrina var ganske vist ikke øverst på hitlisterne dengang i 1920’ernes Danmark, (som det i øvrigt stadig er tilfældet i dag), men præcis samme år som Wöldike stiftede Palestrinakoret, indleverede den danske musikforsker Knud Jeppesen sin doktordisputats ved Københavns Universitet: Palestrinastil med særligt Henblik paa Dissonansbehandlingen. Både denne afhandling og særligt hans senere lærebog Kontrapunkt (1930) dannede skole for komponister og musikteoretikere i hele verden.
Men trods Knud Jeppesens internationale berømmelse, var Palestrinastil først og fremmest et teoretisk fænomen i Danmark på denne tid – i praksis var det uhyresvært at udføre. Først efter ca. 70 prøver lykkedes det Palestrinakoret at indstudere Palestrinas mest berømte messe Missa Papae Marcelli. Denne opførelse fandt blandt andet sted I Holmens Kirke i april 1923 – altså for præcis 100 år siden.
Nu gentager Musica Ficta og Bo Holten denne begivenhed, for at markere et muligt arnested for dansk kortradition, og for at minde os alle om, at denne fandt sin motivation ikke i romantikkens brede klange, men i renæssances slanke flerstemmighed.
