Film: Alle mennesker griner og græder på samme sprog

En enestående chance for at se Lawand Shakur Othman aka Turkman Souljah fremføre sit hjertegribende værk i realtid – med vinylplader, kassettebånd og modular-synthesizere.
Oplev Lawand Shakur Othman aka Turkman Souljah fortælle sin familiehistorie gennem den dybt gribende animationsfilm Alle mennesker griner og græder på samme sprog. Filmen kaster et skarpt lys på livet som flygtning og på måden, vi mennesker (også) behandler hinanden på, såvel i konfliktfyldte områder som her i Danmark.
En enestående chance for at se Lawand fremføre sit hjertegribende værk i realtid – med vinylplader, kassettebånd og modular-synthesizere.
Turkman Souljah er uddannet komponist og klassisk pianist og har flere gange vundet DM i DJ Mix.