Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Film: REM – et filmportræt af arkitekten bag BLOX

4. juni 2026
Kl. 19:00 - 20:15

Tomas Koolhaas er filminstruktør og søn af arkitekt og teoretiker Rem Koolhaas, arkitekten bag BLOX. Kom og se filmportrættet af Rem i DACs store sal.

I et tankevækkende og smukt mix af close-ups, arkitektur og dragende billedkompositioner giver filmen dig indblik i de processer og refleksioner der indgår i stjernearkitekten Rem Koolhass’ arbejde. Over en periode på tre år, fulgte Tomas Koolhaas sin far rundt i verden, og kom helt tæt på arkitektens intelligente og krøllede hjerne. Filmen er en æstetisk fortælling fra en søn til sin far. DAC viser filmen REM, da vi netop nu viser udstillingen What the BLOX, der beskriver tilblivelsen af bygningen BLOX. I udstillingen kan du komme nærmere de tanker Rem Koolhaas gjorde sig om bygningen BLOX.  

Om filmen REM: 

  • Instruktør: Tomas Koolhaas
  • År: 2018
  • Tid: 1 t 15 m
  • Distributør: Journeyman Pictures
  • Sprog: Engelsk
  • Undertekster: Engelsk

Inden filmen har du mulighed for at spise middag i DACs Café (fra kl. 17).

Middagen koster 175 kr. og bestilles sammen med din billet. Når du bestiller madbillet reserverer vi automatisk bord til dig. Du kan spise aftensmad enten 17.30 eller 18, så du er klar i Salen når filmen starter kl. 19. Gæster, der spiser alene, placeres ved højbord, eller sammen ved langbord. Klubmedlemmer får 10% rabat i cafeen. 

AfterDAC er gratis, når entréen er betalt, men du skal booke din billet på forhånd. Klubmedlemmer kan deltage gratis, men skal også reservere billet. Bliv medlem af DAC Klub her.  

 

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.