Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fødselsdag for museumshaven på Kroppedal Museum

22. juni 2025
Kl. 12:00 - 16:00

Vær med, når Kroppedal Museum og projektet ‘Museet i Vestskoven’, støttet af Nordea-fonden, fejrer 1 års fødselsdag for museumshaven med natur- og kulturhistoriesjov for hele familien. Tag børnene i hånden og kom ud til et brag af en dag søndag den 22. juni klokken 12-16.

Fødselsdagsfejring for hele familien Museumshaven, med den 140 meter lange naturforhindringsbane, har været et stort hit, og når nu den runder sit første år, skal dette markeres med fødselsdagsaktiviteter for alle aldre. Derfor inviterer Kroppedal Museum og projektet ‘Museet i Vestskoven’ ud til en dag med fokus på natur, kulturhistorie og aktiviteter for hele familien.

Giv dig i kast med de gamle, historiske lege, se med, når Peter fra ArTart forvandler træ til store figurer, der fremadrettet skal indgå i museumshavens udsmykning, eller prøv selv kræfter med træhåndværk i børneværkstedet, hvor børn og barnlige sjæle kan snitte deres egen lille træfigur. Man kan også finde sin indre konkurrent frem, når der dystes i discipliner som tøndebåndsræs, sækkevæddeløb og tovtrækning.

Bliver børnene sultne eller kaffetrangen for stor, så er det intet problem. I løbet af dagen sælger museets personale pølsehorn og drikkevarer i museumshaven, mens Gadehavegårds deler ud af deres lækre svampestuvning. Kommer man i god tid, er der også kagemand til de første 150 gæster på dagen.

Kultur, leg og Natur samlet et sted

På Kroppedal Museum går kultur, leg og natur hånd i hånd, og får man brug for en pause fra de sjove fødselsdagsaktiviteter, så er der også plads til det. I museumshaven kan man altid tage en pause i den hyggelige skovlounge, mens børnene leger og udforsker den sjove naturforhindringsbane. Man kan også gå en tur under Vestskovens grønne blade, nyde stemningen, når musikken går på scenen i løbet af eftermiddagen eller besøge Kroppedal Museum og den helt nye astronomihistoriske udstilling ‘Mellem mennesker og stjerner’, der åbner d. 13. juni. Her i Vestskoven er der nemlig plads til lidt af hvert – om man vil lege og tage del i de sjove aktiviteter, udforske naturen eller gå på opdagelse i kulturhistorien. Tag familien i hånden og besøg Vestskoven, når Kroppedal Museum holder fødselsdagsfejring med noget for hver en smag.

 

PRIS: Det er gratis at deltage i ‘Fødselsdag for museumshaven’. Billet til Kroppedal Museum koster 50 kr. Børn under 18 år er gratis i selskab med en voksen.

 

Finder sted: Taastrup

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.