Foredrag: Gunilla Bergström og andre nordiske børnebogsforfattere
I klare farver, med stærke konturer og tankevækkende dialoger søgte Gunilla Bergström (1942 – 2021) at tegne og skrive om selve livet, og mest kendt blev hun som skaberen af Alfons Åberg.
De 26 bøger i Alfons-serien udgør størstedelen af Gunilla Bergströms produktion og er populære i store dele af verden; oversat til 40 sprog og trykt i mere end 10 mio. eksemplarer. Bøgerne om Alfons udkom i en periode på 40 år fra 1972-2012, og mange bærer i dag Alfons med sig som en kær barndomsven.
Dette foredrag ved Ph.d i børnelitteratur Anette Øster zoomer ind på Gunilla Bergströms forfatterskab og særpræg, selvfølgelig med fokus på historierne om Alfons Åberg. I foredraget vil der også blive set nærmere på andre nordiske børnebogsforfattere som Tove Jansson (Mumitroldene) og Elsa Beskow (Puttes Eventyr i Blåbærskoven).
.