Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

9. marts 2023
Kl. 19.00 - 21.00

Foredrag: Philip de Lange

Københavns store bygmester – ved forfatter Vera Noldus om 1700-talsbygmesteren

Få indblik i Philip de Langes virke og bliv klogere på en af Københavns mest markante bygmestre
og hans indflydelse på dansk bygningskultur.

I de smukkeste rammer på Københavns Museum inviterer Strandberg Publishing og forlagets forfattere alle arkitekturinteresserede københavnere til at blive endnu klogere på den by, der er omdrejningspunktet for vores dagligdag. Man kan gå på opdagelse i København på mange måder – en af dem er i litteraturen. Hør forfatterne til nogle af de senere års mest markante bøger om hovedstadens arkitektur fortælle om deres særlige blik på byens bygninger, pladser og mennesker.

Forfatter til bogen Philip de Lange – Københavns store bygmester (2014) Vera Noldus fortæller om den unge murermester, der indvandrede til København fra Haag i 1729. Philip de Lange vendte aldrig tilbage til sit hjemland, men blev i Danmark, hvor han hurtigt opbyggede en strålende karriere som en af tidens mest benyttede bygmestre. Det lykkedes ham at skabe gode forbindelser til især Søetaten og Admiralitetet, og det er da også hans bygninger på Holmen, som vi kender ham fra: Arsenalet, Hovedvagten, Mastekranen. Men Philip de Lange byggede også Asiatisk Kompagnis imposante hovedkvarter på Christianshavn foruden en stribe byhuse for borgerskabet og en enkelt herregård –
Glorup på Fyn. Philip de Lange satte sit tydelige præg på den danske bygningskultur. Han bragte en international arkitektur til hovedstaden, som stadig står den dag i dag og minder os om, at vi er en del af verden.

Vera Noldus er cand.mag. og ph.d. i kulturarvsstudier og arkitekturhistorie fra universiteterne i Amsterdam
og Utrecht, suppleret med en efteruddannelse i renovering fra Akademisk Arkitektforening. Hun er ansat
som projektchef ved Realdania.

 

 

Finder sted: Københavns Museum