Forestilling: New Nordic Poling
New Nordic Poling (NNP) er en sammenslutning af syv aktivistiske poledansere.
Forestillingen udspiller sig ved NNP’s årlige rekrutteringsmøde, hvor gruppens dokumentarfilm har verdenspremiere. Publikum følger gruppen, når de laver bannere og tager på dannelsesrejse til Svalbard for at “pole at the melting pole.” I et intimt setup – der kombinerer live action med filmvisning – følger publikum NNP’s op- og nedture, når de forsøger at ‘leve som de prædiker’ og finde deres identitet.
New Nordic Poling handler om de problemer og potentialer, som en intersektionel kunstaktivistisk gruppe konfronteres med i en kompleks verden. Om håbløshed, kampgejst og søgen efter den (u)mulige kollektive mening.