Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

6. september 2023
Kl. 20.00 - tors Kl. 21.55

Forestillingen: Erna Ómarsdóttir, Halla Ólafsdóttir The Juliet Duet

Danseforestillingen The Juliet Duet er inspireret af Prokofjevs klassiske ballet Romeo og Julie. Ideen til The Juliet Duet udsprang af Erna Ómarsdóttir og Halla Ólafsdóttirs samarbejde om danseforestillingen Romeo ❤ Juliet, der havde premiere på Gärtnerplatztheater i 2018. I The Juliet Duet fokuserer de to islandske koreografer nu udelukkende på karakteren Julie.

The Juliet Duet bruger den klassisk ballets sprog, dens teknik, komposition og pantomime, og fusionerer det med aerobic, skrigepraksis, hekseri tilsat elementer af husgerning, protetiske kropsdele, hår, konfetti, falsk blod, sved, tårer og kærlighed.

I forestillingen strejfer de to Julietter rundt som to kærlighedssyge teenagere, som to menopausale dansere, som to underjordiske nymfer, som to venner og som to elskere. De danser til ældgamle ord. Deres dans bevæger ordene hen over scenen og fejer fortiden væk som støv. Sammen bliver de poesi. Koreografi og musik bliver ét, og stemmen bliver en usynlig krop i rummet, som hvisker søde hemmeligheder gennem sin blodige dans.

The Juliet Duet ryster, skifter, skriger, former, malker, bløder, foregiver, danser, mimer, trækker vejret, vokser, glemmer, husker, skriver, faker, aldrer, forlader, rådner, parrer, laver mad, renser, hopper, stepper, drejer, flyver, strækker sig, tegner, danner, oversætter, forstår, sporer, misforstår og transformerer.

The Juliet Duet er en del af programmet Dansehallerne x Betty og præsenteres i samarbejde mellem Dansehallerne og Betty Nansen Teatret.

 

Finder sted: EDISON