FORFATTERAFTEN. KRISTINA STOLTZ

Mød Kristina Stoltz, en af landets mest roste forfattere, som skriver sig direkte ind i tidens store emner omkring jeg’et, kunsten og livet. Den store roman om Claude Cahun (2019) fortæller om en af de tidligste, åbent queer kunstnere i europæisk kulturhistorie. Paradis først (2020) blander fiktion og selvbiografi i en beretning om tabt kærlighed og et USA under sammenbrud.
Denne aften kan du opleve Kristina Stoltz i samtale med museumsinspektør Rasmus Kjærboe om at skabe kunst ud af skæbner – både ens egen og andres. I løbet af aftenen læser Kristina Stoltz højt fra sit forfatterskab.
Aftenen markerer afslutningen på museets udstilling MARIE ❤ EMILIE, der lukker den 9. januar om et andet queer kunstnerpar, Marie Luplau og Emilie Mundt, der omkring 1900 kæmpede for ligestilling og adopterede en fælles datter.
I pausen byder vi på et glas vin, og det vil være muligt at se museets særudstillinger.