Fra livskrise til drømmeliv

– om arkæologen, der blev ‘klog kone’ dybt i skoven.
Hvordan går man fra et liv i faste rammer til et liv i frihed og forbundethed med naturen? Det fortæller Maria Lisette Jacobsen – også kendt som “Hyldemor” – om i dette inspirerende foredrag.
I 2019 forlod Maria sin hverdag som arkæolog, sit ægteskab og sin bolig gennem 16 år. Hun sprang ud i det ukendte og skabte et nyt liv dybt i skoven, hvor hun nu arbejder som urtekyndig, forfatter og formidler af nordisk naturspiritualitet. Med varme, humor og ærlighed deler Maria sin personlige fortælling om at lytte til sin indre stemme og finde hjem i sig selv.
Foredraget er en invitation til at stoppe op og mærke efter. Til at udfordre normerne, tage modige valg og skabe et liv i balance – et liv, der føles ægte. Gå hjem med ny inspiration, styrkede rødder og måske det første skridt mod dit eget drømmeliv.