Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

FRAGMENTER AF MARILYN

22. maj 2026
Kl. 19:30 - 20:45

En intim hyldestkoncert i anledning af Marilyn Monroes 100-års fødselsdag.

I “Fragmenter af Marilyn” inviterer skuespiller og sanger Mia Lerdam publikum ind i en koncert, hvor sangene fra Marilyn Monroes repertoire danner afsæt for en personlig og sanselig undersøgelse af begær, identitet og længsel.

Ikonet. Glamouren. Stemmen, vi tror, vi kender. Men under overfladen åbner der sig sprækker.

For hvem var hun, når lyset slukkede? Og hvem bliver vi selv, når vi står i det blik, vi længes efter?

For Mia Lerdam har Marilyn Monroe været en tilstedeværelse gennem livet. Hendes ansigt hang på væggen over spisebordet i barndomshjemmet. Hun blev tidligt et billede på både længsel og advarsel. I koncerten mødes det personlige og det kollektive i en undersøgelse af, hvad det vil sige at blive set, beundret, begæret og hvad det koster.

Med udgangspunkt i nogle af de sange, der gjorde Marilyn Monroe til et verdensnavn, bevæger koncerten sig fra det legende og forførende til det skrøbelige og eftertænksomme. Undervejs væves korte tekstfragmenter ind. Refleksioner over det at være menneske, kvinde, krop og stemme i en verden, hvor blikket former os.

 

Finder sted: AVENY T

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.