Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gladsaxe Loves Culture

7. juni 2025
Kl. 11:00 - 16:00
493280961_1203495874901324_4818297034674406860_n-1024x536
Lørdag den 7. juni står i kulturens tegn
Gladsaxe Loves Culture åbner igen dørene til en dag fyldt med farverige, sjove og anderledes oplevelser for hele familien – alt sammen skabt i samarbejde med en bredt udsnit af Gladsaxes rige kulturliv.
Glæd dig til en dag, hvor hele kulturhuset summer af liv og kreativitet. Du kan opleve kinesisk dans, indisk musik og kaste dig ud i alt fra genbrugskunst og kreative workshops til kulinariske smagsrejser i vores populære Verdenskøkken.

Der bliver også masser at grine af og tromme med på, når Kalles Store Trommeshow kigger forbi – et vildt og musikalsk show, hvor børn (og legesyge voksne) bliver klogere på rytmer, lyde, instrumenter og dyr. En festlig oplevelse fyldt med energi og humor!
Som prikken over i’et slutter dagen af med koncert fra skønne Nabiha, der bringer både stemning og sikkert også hittet “Mind the Gap” med sig på scenen.

Kom og vær med – tag venner, familie, naboen eller bare dig selv under armen, og lad dig rive med af den stemning, kreativitet og glæde, der fylder vores allesammens kulturhus. Gladsaxe Loves Culture er nemlig en fejring af fællesskab og mangfoldighed – og du er inviteret!
Det er helt gratis – og alle er hjerteligt velkomne.

Gladsaxe Loves Culture er skabt i samarbejde mellem lokale kulturforeninger, spillestedet Richter, Gladsaxe Musik- og Billedskole, Gladsaxe Bibliotekerne, Kulturen i Gladsaxe og Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus.

Vi glæder os til at se dig!

 

Finder sted: Gladsaxe

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.