Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. februar 2023
Kl. 19.00 - 21.00

God Goes Deep i Werkstatt

Mens vintermørket ligger tungt over landet flytter God Goes Deep ind i Klub Werkstatts varme, bløde omgivelser og inviterer alle til en magisk lytteoplevelse af den anden verden under Copenhagen Light Festival.

 

De lokale dub- og ambient legender Mikkel Metal og Dub Tractor fylder den gamle maskinhal på Reffen med sfæriske lydlandskaber, der smelter sammen med den franske lysdesigner Cédric Marquis’ sanselige lysunivers.

God Goes Deep er som skabt til Werkstatts store formater, der giver lyd, lys og lyttere plads til udfolde sig og i fællesskab skabe et uimodståeligt og omfavnende frirum med højt til loftet.

Slæng dig i de bløde omgivelser og begiv dig ud på en meditativ fællesrejse svøbt i vellyd og lækkert lys.

God Goes Deep er honning for øregange og en sand lise for enhver vintertræt krop og sjæl.
En varm og opløftende lytteoplevelse alle bør opleve. Så tag kæreste, barn og onkel i hånden og nyd i fællesskab en afstressende aften, der gerne måtte blive ved i al evighed.

Arrangementet er gratis.

DUB TRACTOR
Anders Remmer aka Dub Tractor er pioner på den danske electronica-scene, som han var med til at grundlægge i de tidlige 90’ere. Udover at være fast medlem af ambient-trioen, Future 3, har han udgivet lytteperler under forskellige aliasser. Det hyppigst brugte er Dub Tractor, som han siden 1994 har skabt varm og organisk elektronisk musik, der flirter med ambient, dub og IDM under. Dub Tractors musikalske udtryk udvikler sig konstant, og til God Goes Deep i Werkstatt vil han spille et unikt live-set, der er som skabt til omgivelserne.

MIKKEL METAL
Mikkel Metals interesse for elektronisk musik startede i midten af 90’erne, hvor han købte sin første sampler. Efter at have leget med forskellige musikalske genrer kickstartede hans karriere for alvor i 2000 med udgivelsen af singlen Reggio / Sprang, der røg ind på det berlinske magasin De:Bugs elektroniske hitliste. Siden har Mikkel Metal raffineret sin dub-, ambient- og Detroit techno-inspirerede lyd og udgivet på både danske og tyske selskaber

 

Finder sted: Werkstatt