Græskargilde
Græskarret er alt for stort og tungt til at blive båret af den spinkle plante, hvor det vokser. Således ligger græskarrerne på marken som store ankre, der holder deres planter bundet til jorden. Om efteråret visner planterne og bliver til muld, men græskarrene bliver liggende og modner, længe efter deres planter er døde og borte. Vi fejrer græskarrerne med en stor middag. Til middagen serverer vi 5-6 retter med og til græskar på en stor overdådig efterårsbuffet.
Vi beder dig ankomme mellem kl 18-19. Der vil være et begrænset antal billetter reserveret til walk-ins, så køb billet i forvejen hvis du vil være sikker på at få plads.