Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Guide: 6 sensommermiddage under åben himmel i København

21. august 2026
Kl. 18:00 - søn Kl. 21:00
Sensommermiddag-foto-Sophie-Due-1024x682

21.-30. august indtager Copenhagen Cooking igen Københavns gader med mere end 100 madoplevelser i hele byen. En fast tradition er de stemningsfulde langbordsmiddage, der samler københavnerne om helt særlige måltider, og i år byder programmet på fem middage under åben himmel fra Frederiksberg Allé til Designmuseum Danmark.

Frederiksberg Høstfest indtager Frederiksberg Allé 

Kom med, når ikoniske Frederiksberg Allé forvandles til ét langt middagsbord fredag 21. August. Her skaber syv lokale restauranter sammen ét langbord udover det sædvanlige med hele 1500 gæster til bords. Restauranterne tæller blandt andre Bjørnekælderen, Alf og Ewalds Brasserie, og gæster booker plads ved deres favorit-restaurant, og medbringer selv tallerken, bestik og glas.

Hvor: Frederiksberg Allé, 2000 Frederiksberg 
Hvornår: 21. august kl. 18 – 21 
Hvor meget: 295 kr. 
Læs mere her. 

Designmuseet inviterer til langbordsmiddag i museumshaven 

I weekenden 21.-22. august dækker Designmuseum Danmark op til en helt særlig middag i den gamle museumshave. Her serveres en menu, der i alle tre retter hylder årets festivalhovednavn – æblet – og gæster kan glæde sig til blandt andet kylling med sprødt skind, rabarber-æble-kompot, sauce og grillede kartofler samt æbletærte med flødecreme, æble-havtorn-kompot og vanilje.

Hvor: Designmuseum Danmark, Bredgade 68, 1260 København K 
Hvornår: 21. og 22. august kl. 19.00 – 22.00 
Hvor meget: 499 kr. 
Læs mere her. 

Middag under åben himmel i hjertet af Nørrebro

Lørdag 29. august inviterer Byens Landhandel og Essence Dining til langbordsmiddag i hjertet af Nørrebro med mad og drikke af lokale råvarer fra ambitiøse danske jordbrugere. Glæd dig til labneh med pærer og flammegrillede ærter, grillet kål på bønnecreme med tahin og æblecrumble med citruscreme og sødsyltede surkirsebær

Hvor: Ægirsgade 19
Hvornår: 29. august kl. 18.00-20.00
Hvor meget: 350 kr.
Læs mere her.

Middag og gadefest i Mjølnerparken 

Som en del af Mjølnerparkens gadefest den 29. august inviteres gæster til en autentisk kulinarisk langbordsmiddag med retter fra det mellemøstlige, afrikanske og pakistanske køkken – tilberedt med afsæt i personlige opskrifter, historier og erfaringer fra kvinder med rødder i området. Her er maden ikke blot et måltid, men en fortælling om identitet, fællesskab og tilhørsforhold. 

Hvor: Mjølnerparken, Mjølnerparken 30, st. Tv., 2200 København N 
Hvornår: 20. og 21. august kl. 18.00 – 20.00 
Hvor meget: 50-100 kr. 
Læs mere her. 

Røghus x Bar Deco langbordsmiddag med prisvindende BBQ i hovedrollen 

29. August forvandles Ny Adelgade til ét langt, fælles middagsbord, hvor RØGHUS serverer et overflødighedshorn af American BBQ-retter tilberedt efter de klassiske low & slow-principper med masser af tid, håndværk og smag. Smag blandt andet 16-timers brisket, St. Louis style spareribs og hjemmelavet jalapeno cheddar sausage med mac and cheese, coleslaw og condiments.

Hvor: Ny Adelgade 5, 1104 København K 
Hvornår: 29. August, kl. 12.00 – 16.00 og 16.00 – 20.00 
Hvor meget: 195-395 kr. 
Læs mere her. 

Langbordsmiddag på det originale Carlsberg bryggeri 

Kom med, når gæster får en helt særlig mulighed for at opleve den stemningsfulde – og normalt lukkede – Grønnegård i de historiske bryggeribygninger på det originale Carlsberg Bryggeri. Madklubben står for serveringerne til en langbordsmiddag, der er nøje afstemt med de unikke øl fra Husbryggeriet Jacobsen hos Home of Carlsberg, og menuen byder blandt andet på saltet helleflynder med syltede grønne jordbær, fløde og dild og grillet gris med æble‑BBQ, bagte jordskokker og bitre salater.

Hvor: Gammel Carlsberg Vej 15, 1799 København V 
Hvornår: 26. August, kl. 18.30 – 21.00 
Hvor meget: 495 kr. 
Læs mere her. 

 

Finder sted: København

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.