Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Himmelvendt (gæstespil) Folketeatret

27. maj 2022
Kl. 20:00 - ons Kl. 21:30
himmelvendt-gaestespil_Himmelvendt

Studerende fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus

Oplev fem nye skuespiltalenter i en hjertevarm historie om at elske landet uden for storbyen.

Forestil dig et sted i Danmark uden for de større byer: Bag Brugsen og OK-tanken ligger klubhuset og fodboldbanen, og på hovedvejen gennem byen stopper bussen foran frisørsalonen og genbrugsbutikken. Vi er i et landområde, hvor rågerne skriger i traktorernes mørke pløjespor, hvor vinden suser i trækronerne, og himlen er høj og uendelig.

Himmelvendt er en historie om dybe længsler, familie og kærlighed, ensomhed og hestekræfter. En fortælling om, hvordan det er som ung voksen at blive boende i de landområder, hvor man er vokset op, fordi man har lyst. Om den store afstand mellem land og by i et land, hvor det kun tager en halv dag at køre fra den ene ende til den anden. Hvor den tætte kontakt til naturen og kærligheden til den endeløse himmel vejer meget stærkere end en abstrakt længsel efter storbyen.

Med Himmelvendt skriver Henrik Szklany et originalt stykke ny dansk dramatik. Han har tidligere blandt andet skrevet forestillingerne Altid for AaB og Røde Orm, og han stod for den dristige dramatisering af Kongens Fald for Aarhus Teater og Det Kongelige Teater.
Stykket får liv af fem nye, fremadstormende skuespiltalenter fra Den Danske Scenekunstskole i Aarhus, som hermed præsenterer deres afgangsforestilling, der sættes i scene af Line Paulsen.

 

Finder sted: Indre By

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.