Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

10. januar 2022
Kl. 20.00 - lør Kl. 21.00

HISTORY OF SEXUALITY

Gæstespil af KASSANDRA PRODUCTION

EN GØR-DET-SELV PERFORMANCE OM SEX

I denne løsslupne og skæve forestilling løfter de to uartige performancekunstnere Andreas Constantinou og Annika B. Lewis dynen for at sætte fokus på tabuer og lyst – og på det magtgreb, som sex har om os alle.

Iført alt lige fra, ja… ingenting til kanin-, bjørne- og vamsede sexmonster-kostumer, tager de dig med på en vild ridetur gennem deres egen seksualitets historier; et levende arkiv i bedste do-it-yourself stil – og med en opfordring til hver enkelt om at tage magten over egen krop og seksualitet tilbage.

Sexmonstre, diktafoner og hanky panky
– Fra den spirende seksualitets uskyldige leg, til “den første gang”. Fra ungdommens umættelige sex-drive til et selvvalgt, midlertidigt cølibat. Fra tabu, skam og frygt til udfoldelsen af en selvstændig identitet og seksualitet; vi kommer forbi meget af det i HISTORY OF SEXUALITY på en næsten Monty Pythonsk måde, fortæller Annika Lewis og fortsætter:
– Iført blandt andet fantasifulde kanin-, bjørne-, og sexmonster-kostumer og med diktafonen som trofast følgesvend, skaber vi et underligt, arbejdende værksted, hvor vi forsøger at arkivere hver vores historier, mens publikum kan gå rundt eller sidde på puder  rundt om os på gulvet. Selv om vi på scenen for eksempel kommer til at udfolde os som sexmonstrene og meget andet, så inviterer vi ind i et rum, hvor der måske netop på grund af det groteske og det humoristiske endelig bliver frihed til at tale om alt det dér hanky panky, vi alle sammen laver! “Let’s talk about sex“, siger Annika Lewis med eftertryk og et hjerteligt grin, mens hun nynner lidt af Salt’n’Pepas megahit med netop den titel.

OBS: På visse dage spiller forestillingen 2x om dagen.

Forestillingen spilles på engelsk

 

 

 

Finder sted: Indre By