Højtlæsning af Charlie og chokoladefabrikken med Ellen Hillingsø
Kom og hør Ellen Hillingsø læse højt af Roald Dahls fantastiske historie om Charlie og chokoladefabrikken og smag på slik fra Willy Wonkas mystiske slikimperium!
Vil du gerne besøge en fabrik, der fremstiller sliktapeter til børneværelser, tyggegummi, der aldrig mister smagen og bolsjer, der skifter farve hvert tiende sekund? Det vil vi!! Og søndag d. 4. februar får vi chancen for at drage på eventyr i Willy Wonkas chokoladefabrik sammen med Charlie og de andre heldige børn. Til at føre os ind i Roald Dahls forunderlige klassiker kommer skuespiller, forfatter og én af Danmarks dygtigste højtlæsere Ellen Hillingsø, som vil læse et uddrag højt fra Charlie og chokoladefabrikken. Inden højtlæsningen vil alle børn få serveret en tasting menu, der består af helt særlige smagsoplevelser fra Wonkas chokoladefabrik, som de kan nyde undervejs.
Der er gratis forplejning til børn og voksne, og man kan købe Roald Dahls klassiske højtlæsningsbøger til rabatpriser.
Arrangementet er for familier med børn fra 6 år og op.