Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hvordan ser Fingerplanens fremtid ud?

25. marts 2025
Kl. 08:15 - 09:15
File-1433_medium
Siden 1947 har Fingerplanen været styrende for, hvordan København og omegnskommunerne har udviklet sig. Siden har verden forandret sig en del, så hvordan kan vi gentænke hovedstadens fremtid?

Mange har nok prøvet at placere hånden over et kort af København for at se, om byudviklingen virkelig følger de fem fingre, som navnet på planen antyder. Og nu er den oprindelige Fingerplan med byudvikling langs infrastrukturen i fem retninger og grønne kiler imellem blevet gentænkt. Arkitektforeningen har for nylig gennemført en åben konkurrence om Fingerplanens fremtid, hvor tegnestuen Vandkunsten løb med sejren.

Deres forslag bygger videre på Fingerplanens oprindelige mobilitetsstruktur, men vil gøre satellitbyerne mere attraktive. Men er det overhovedet realistisk? Byvæksten har på de det seneste foregået centralt i København, så hvordan gør vi det attraktivt at bygge mere og bedre længere ude i fingrene?

Det diskuterer vi til denne MorgenDAC med Jan Albrechtsen, arkitekt og partner hos Tegnestuen Vandkunsten, Trine Græse, borgmester i Gladsaxe Kommune og Lone Loklindt, viceborgmester i Frederiksberg Kommune. For hvad skal der til for at visionerne kan omsættes til praksis – og hvad det vil betyde for livet i hovedstaden?

 

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.