Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

18. november 2021
Kl. 17.00 - 18.00

I morgen bliver bedre – kærlighedsdrama i streger

Mød Karoline Stjernfelt og seniorforsker Ulla Kjær.

Danmarkshistoriens største kærlighedsdrama i streger

Historiker og DR-vært Cecilie Nielsen har fordybet sig i et udvalg af tidens bedste danske bøger om fortiden. I en ny samtalerække på Nationalmuseet møder hun forfatterne bag udgivelserne i selskab med museets eksperter.

Mange drømmer om at være fluen på væggen under skelsættende historiske begivenheder – og måske kravle ind i hovederne på dem, der ændrede historiens gang. Nu kan du møde de forfattere, som gør vores fortid spillevende i samtale med de eksperter, der fordyber sig i stoffet til dagligt.

Cecilie Nielsen er historiker. Hun har været en del af ekspertpanelet i ’Historiequizzen’ på DR K og vært på en række podcasts og programmer på DR’s kanaler.

I flere år har Karoline Stjernfelt arbejdet på linjerne til tegneserieværket om danmarkshistoriens mest saftige royale trekantsdrama. Affæren mellem Christian 7., dronning Caroline Mathilde og livlægen Struensee. Første bind med undertitlen ‘Kongen’ udkom i 2015. Om bind 2 ’Dronningen’ skriver Politiken ”imponerende hovedværk i dansk tegneseriekunst”. Tredje og sidste bind ’Lægen’ har vi stadig til gode, men denne eftermiddag kan du høre Karoline Stjernfelt og seniorforsker Ulla Kjær tale om myterne og sandhederne om den skandaleramte dronning Caroline Mathilde.

 

Finder sted: Indre By