I vikingernes verden på Nationalmuseet
Vikingernes verden er forsvundet. Alligevel kan vi ikke rigtig slippe dem. De hjemsøger os. Måske der er særligt brug for dem i krisetider, når vi har brug for genoprejsning og et nyt eventyr at kravle ind i.
Vikingerne sætter Danmark og Norden på verdenskortet, og de er beundret og berygtet. Igennem historien spinder vi myter om dem som er særligt sejlivet folk. I virkeligheden var de fleste mennesker i vikingetiden ganske almindelige bønder. Slægten og gården var omdrejningspunktet. Men muligheden for at drage ud og plyndre, handle eller slå sig ned andre steder, gav nye muligheder i livet. Den fortælling bliver vi genfortryllet af igen og igen.