Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ida Duelund x Maya SB på Rundetaarn

17. september 2026
Kl. 20:00
idaduelund-3-sibo-landscape-fotograf-maya-sb-1024x576

Oplev Rundetaarns koncertområde forvandlet til et surrealistisk rum, hvor jazz, eksperiment og visuelle oplevelser smelter sammen, når Roskilde Festival-aktuelle Ida Duelund og visuel kunstner Maya SB indtager tårnet til en legende live-fremstilling af albummet Sibo.

Bassist, komponist og sanger Ida Duelund er en fritænker på den danske musikscene og har de seneste år bevæget sig frit mellem generationer og genrer på både den alternative og den etablerede danske musikscene.

Ofte er Duelund placeret i jazzen, og i 2025 modtog hun da også en Danish Music Awards som årets jazzkomponist for sin debut med soloudgivelsen Sibo. Men selv lader hun sig på ingen måder begrænse af genrer, og denne aften kan publikum opleve hende i selskab med visuel kunstner Maya SB. Duoen vil nyfortolke sange fra netop Sibo, og man kan derfor opleve albummet med helt nye kompositioner og improvisationer i de særlige omgivelser i Rundetaarns gamle Bibliotekssal.

Duelund har en kompromisløs tilgang til musik, hvor blid moderne surrealisme bliver til lyd, fantasi og leg, og hvor musikhistoriens mange udtryk mødes i nye, uventede former. Hun har arbejdet med artister som Baby in Vain, Barbro og Jada og er medstifter af den eksperimenterende stryger-duo Lueenas.

Maya SB er audiovisuel artist og arbejder med visuelle oplevelser til koncerter, teater, interaktive installationer og meget mere. Hun har samarbejdet med blandt andre bands som Michael Learn to Rock, Malk de Koijn og Toomanylefthands samt store modebrands som Baum und Pferdgarten.

Koncerten er kurateret af sanger og komponist Josephine Philip. 

Oplev også udstillingen og udsigten
Publikum er velkommen fra 19.30, hvor det vil være muligt at købe lidt at drikke samt opleve den aktuelle udstilling Isens Brydninger og Rundetaarns introudstilling om Ole Rømer og den store opdagelse.

Med billetten har du også adgang til resten af Rundetaarn – det vil sige, at du kan nyde både den smukke Sneglegang og tage en tur helt til toppen og kigge ud over København – og komme helt tæt på den skinnende nye kobberkuppel.

Koncerten indgår i Rundetaarns program for LYSÅR 2026, der markerer 350-året for Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed.

 

Finder sted: Rundetaarn

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.