INGENMANDSLAND – MUNGO PARK

INGENMANDSLAND er en nyskrevet intim-musical om den generte ufo-nørd Orhan. Han er besat af ufo-bortførsler, og den største stjerne i hans univers er Finn Heino; hovedvidne i sagen om mystiske hændelser i 80’erne, hvor folk forsvandt og dukkede forbrændte op i lader. Sagerne blev lukket ned og Finn erklæret mentalt ustabil. Orhan er desperat efter at møde Finn, for måske har han nøglen til et uopklaret mysterium om Orhans forsvundne far?
Dans med ud i universet i selskab med en række velkendte danske hits fra 80’erne til nutiden. For hvilken genre er bedre end musicalen, når historien handler om længslen efter noget større end sig selv, og vi skal helt ud
i himmelrummet?