Inspirationsaften – en tur til Månen
Vil du med til Månen og inspireres til at anvende arkitektens metoder ind i din design og arkitekturundervisning?
Torsdag d. 24. marts inviterer DAC Learning alle design og arkitektur-undervisere til en sjov, anderledes og inspirerende inspirationsaften i selskab med stifter af SAGA Space Architects – arkitekt Sebastian Aristotelis.
Vi besøger den nyåbnede udstilling A Space Saga, tilbyder konkrete input til undervisningen med afsæt i det nyudviklede undervisningsforløb, og åbner op for en snak om innovativ tænkning, arkitektens metoder og design til ukendte og uudforskede områder. Vi slutter af med en autentisk servering og et lille glas.
Der er begrænsede antal pladser, så book din plads allerede nu. Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. Billetten giver efterfølgende adgang til husets øvrige udstillinger.