International Forfatterscene: Stina Ekblad i samtale med Ellen Hillingsø
Stina Ekblad er en af Nordens største skuespillere med både Danmark, Sverige og Finland som scene. Til februar kan du opleve hende på International Forfatterscene.
Stina Ekblad er aktuel med den danske oversættelse af Her bruser strømmen forbi. I sit erindringsværk blander hun sin egen historie med et inderligt forsvar for det alvorlige og skønne i tilværelsen – det er et argument for poesien, musikken, sproget og tilværelsens behov for skønhed. Til februar kan du opleve Ekblad i Dronningesalen, når hun er hovedpersonen på International Forfatterscene.
Det skønne
Med sit forfatterskab tager Stina Ekblad udgangspunkt i sin egen livsvej fra barndommen i det finlandssvenske til Danmark og hendes indtog som skuespiller på scener og filmlærreder over hele Skandinavien. Ekblad reflekterer over de mennesker, hun har mødt på sin vej, og de teater- og filmroller, der har formet hende til den anerkendte skuespiller, som hun er i dag.
Men Her bruser strømmen forbi rummer meget mere end det. Den argumenterer lidenskabeligt for alvoren, klogskaben og det sjælefulde i vores verden. Og om hvordan det skønne er et fundamentalt behov i alles tilværelse.
Hvordan hendes tid som skuespiller indfriede hendes drømme samt hendes personlige forhold til det æstetiske er bare nogle af de ting, som liveinterviewet vil komme ind på.
Medvirkende
Stina Ekblad
Stina Ekblad er en finsksvensk skuespiller, der er uddannet fra Odense Teater. Hun har medvirket i et hav af danske film og tv-serier og er muligvis mest kendt for sin ikoniske rolle i DR-serien Krøniken (2003-2006). I 2019 modtog hun Reumert-prisen for ”Årets kvindelige hovedrolle” for sin præstation i Dantes guddommelige komedie på Østerbro Teater i København.
Ellen Hillingsø
Ellen Hillingsø blev uddannet skuespiller på Aarhus Teaters Skuespillerskole i 1994. I løbet af sin karriere har hun bl.a. vundet en Robert for årets kvindelig birolle, Lauritzen-prisen, samt været nomineret til en lang række af priser, herunder en Bodil for bedste kvindelige hovedrolle.