Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

International Fotoscene: Catherine Opie (US) I samtale med Louise Wolthers

22. april 2025
Kl. 19:00 - 20:30
selfportrait_cutting-1024x448

Den verdensberømte fotokunstner Catherine Opie udforsker identitet og fællesskaber og har både værker på MoMA og Guggenheim.

Nu kommer Cathrine Opie til International Fotoscene og vil i samtale med Louise Wolthers tale om sine værker, imens publikum kan opleve dem i kæmpe projektion på Dronningesalens biografstore lærred.

Udforsker forestillinger om amerikansk identitet

Catherine Opie arbejder indgående med at udforske forbindelserne mellem mainstream og subkulturer. Gennem sine fotografiske portrætter samt studie- og landskabsfotografier skaber hun fotokunst, der handler om seksuel identitet og undersøger forholdet mellem mennesker og de omgivelser, de lever i.

Med sine fotografier har Opie opnået stor anerkendelse for at udforske de konstruerede forestillinger om amerikansk identitet, som præger den globale opfattelse af USA. Hendes billeder lægger op til en kritisk refleksion over, hvordan den amerikanske drøm står i skærende kontrast til de mangeartede virkeligheder, landets borgere rent faktisk oplever og er omgivet af. Det ser vi blive udfoldet i hendes bøger som f.eks. Skyways and Icehouses (2002), Inauguration (2011), Keeping an Eye on the World (2018) og Yosemite (2017).

Inspiration fra klassisk kunst og maleri

Det konceptuelle og dokumentariske er dominerende for Opies stil, som har portrætter og landskaber i fokus. Hun arbejder ofte i billedserier, og anvender anderledes og ofte uventede kompositioner til at undersøge grænserne for køn, fællesskaber og steder, samtidig med at hendes arbejde trækker på inspiration fra klassisk kunst og maleri.

Cathrine Opie er blevet tildelt en række store priser for sit betydningsfulde arbejde blandt andet Women’s Caucus for Art: President’s Award for Lifetime Achievement, Archives of American Art Medal og senest et Guggenheim Fellowship fra John Simon Guggenheim Memorial Foundation.

Medvirkende

Cathrine Opie

Catherine Opie er en af de helt store fotografnavne fra USA. Hun har vundet adskillige priser for sine værker, bl.a. The President’s Award for Lifetime Achievement (2009), United States Artists Fellowship (2006) og Larry Aldrich Prisen (2004). Hun er blevet udstillet i mange af de fornemmeste kunstmuseer i USA, bl.a. på Contemporary Art i Boston, MCA i Chicago og Guggenheim Museum i New York.

Louise Wolthers

Louise Wolthers (hun/hende) er en dansk kunsthistoriker, der siden 2012 har været forskningsleder og kurator ved Hasselbladstiftelsen i Göteborg. Hun er Ph.d. i kunsthistorie fra Københavns Universitet og postdoc fra Statens Museum for Kunst.
Wolthers forsker i fotografiets historie, teori og samtidspraksis og leder forskningssamarbejder, hvilket har resulteret i bl.a. bøger og udstillinger både i Sverige og internationalt.

OBS: Dette event foregår på Engelsk

 

Finder sted: Den Sorte Diamant

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.