Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

30. april 2024
Kl. 16.30 - 17.15

Introduktion til aktuelle udstillinger

Kom med den erfarne kunstformidler Rie Linnea Lindgren-Olsen på en tur rundt i Nikolaj Kunsthals aktuelle udstillinger. Introduktionen byder både på tematisk overflyvning og værknedslag undervejs

 

Kom med kunstformidler Rie Linnea Lindgren-Olsen på en tur rundt i Nikolaj Kunsthals aktuelle udstillinger. Rie vil lave en overordnet tematisk udstillingsintroduktion med en række værknedslag undervejs. Introduktionen foregår uformelt i selskab med en mindre gruppe gæster. Det muligt at stille spørgsmål undervejs. Udstillingsintroduktionen forgår på dansk.

Omvisningen starter i det højloftede Nedre Galleri, hvor gruppeudstillingen ”Super High End Underground” folder sig ud. Udstillingen zoomer ind på den gensidige inspiration mellem kunst og mode i et forsøg på at afdække æstetiske tendenser og aktivistiske bevægelser, der snor sig på tværs af de to felter. Udstillingen tæller bidrag fra bl.a. Ava Samii, Louise Lyngh Bjerregaard, Andreas Emenius & Henrik Vibskov, Hannah Toticki og Noah Umur Kanber. Læs mere om udstillingen Super High End Underground

Herefter går turen ovenpå til Øvre Galleri, hvor man kan opleve Rune Berings udstilling ”Bycatch”. Rune Bering har indtaget Nikolaj Kunsthals anden sal med skulpturelle kobbervævede fiskeruser og en stedssensitiv tilgang til kunsthallens fortid som de søfarendes kirke. Med fiskeindustrien som en tematisk ramme og kritisk analogi undersøger Bering cyklussen mellem destruktion, død og genfødsel. Læs mere om udstillingen Rune Bering: Bycatch

Efter introduktionen er der tid til at gå på opdagelse i udstillingerne på egen hånd. Besøget kan med fordel afsluttes i Nikolaj Kunsthals café, der byder på kaffe, cookies, øl, vin og snacks til den lette sult.

 

Finder sted: Nikolaj Kunsthal