Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Jakob Bro Large Ensemble på Bremen Teater

12. november 2025
Kl. 20:00 - 22:00
6807dee553c0a46ae898ad4c_JAKOB-BRO-JOE-LOVANO-5-2048x1365-1-1024x683

Jakob Bro indtager Bremen Teater med den Grammy-vindende saxofonist Joe Lovano og et storslået amerikansk-europæisk storband

Bestående af tre-fire horn, to kontrabasser og to trommeslagere, er Jakob Bro Large Ensemble er inspireret af Paul Motians kompositioner for dobbelte besætninger og orkestre ledet af Sun Ra, Charles Mingus, Charlie Haden og Fire! Jakob Bro Large Ensemble udgav senest albummet “New Morning” (Loveland Music) og har optrådt på Copenhagen Jazz Festival og til Tomasz Stankos fødselsdagskoncerter i Rzeszow og Warsawa med skiftende line-up.

Den 12. november kulminerer tre dages musikalsk topmøde på Bremen Teater med en international udgave af storbandet med navne som den Grammy-vindende saxofonist Joe Lovano, samt Joey Baron (John Zorn, Laurie Anderson), Thomas Morgan (Bill Frisell, Paul Motian, Masabumi Kikuchi), Hanne de Backer (Wolf Eyes, Signe Emmeluth), Jesper Zeuthen, AC, Jakob Høyer m.fl.

“Storbandet er et fantastisk rum for os på scenen, hvor tilsyneladende simple sange bliver ‘sunget’ i kor med tyk streg under sangen og melodien. Kompositionerne bliver løftet af en kollektiv gruppe af enestående musikere og mennesker, som giver musikken kant, vildskab og forhåbentlig momenter af skønhed, Jeg lærte tidligt af Paul Motian, hvor afgørende det var at afprøve kompositioner i forskellige line-ups. Paul gjorde det hele tiden, og sangene fik nyt liv. De blev ikke ligegyldige eller overspillede, men blomstrede op og gik i andre retninger. Der er så meget åbenhed, at sangene kan fortolkes på et hav af måder afhængig af orkestrering, line-up, situation og rummet.

‍‍Jeg glæder mig helt vildt til, at vi skal kaste os ud på dybt vand foran et publikum med nye stemmer og finde frem til nogle helt nye steder sammen.” – Jakob Bro

 

Finder sted: Bremen Teater

Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.