Jønke: Kan rockerne forbydes?
Politiet har forbudt Bandidos – er Hells Angels og Comanches de næste i rækken, og hvor stopper det?
Danmarks mest kendte rocker og biker, den tidligere frontfigur i Hells Angels, Jørn ‘Jønke’ Nielsen fortæller i dette foredrag åbent og ærligt om sit liv, og om hvordan politi, medier og politikere igennem mere end 40 år har bekæmpet rockerne.
Fra 1950’ernes ungdomsoprør, henover De Vilde Engles modkultur, til knallertbanderne hvorfra rockerne udsprang, til det amerikansk inspirerede bikermiljø med Hells Angels og Bandidos’ opstart i Danmark.
En personlig fortælling og refleksion om anderledes levevis, magt, modstand og moral. Jønke tager dig med ind i historien bag de miljøer, som myndighederne i årtier har forsøgt at ødelægge, og besvarer spørgsmålet: er det er muligt at forbyde fællesskaber der bygger på loyalitet, ære og hierarki?
Jørn ‘Jønke’ Nielsen er aktuel med den kommende bog Rockersvin, der handler om de mennesker, han mødte på sin vej gennem rockermiljøerne fra midten af 1970’erne og op til i dag.
Kom og mød forfatteren, foredragsholderen og politikeren: Jønke.