MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

18. april 2024
Kl. 17.00 - 18.00

Josefine Klougart: Mit Glyptotek

Kom og hør Josefine Klougart fortælle om sin inspiration, sit forfatterskab og arbejdet med at skabe udstillingen ’Efter naturen’ på Glyptoteket og skrive essayet af samme navn.

’Efter naturen’ er rost til skyerne af en bred dansk og international anmelderskare. I udstillingen går teksterne fra essayet i dialog med Glyptotekets landskabsmalerier i et sanseligt udstillingsdesign skabt af scenograferne Vang Stensgaard.

Køb billet her.

Vært på aftenen er Lilian Munk Rösing, litteraturlektor ved Københavns Universitet, litteraturkritiker ved dagbladet Politiken og forfatter til bl.a. bøger om billedkunstnerne Anna Ancher og Caspar David Friedrich.

Mit Glyptotek er en portrætserie hvor kulturpersonligheder fortæller om deres kunstneriske praksis og deres forhold til Glyptotekets samlinger, historie og bygninger.

Om Josefine Klougart
Josefine Klougart, f. 1985, er forfatter og bor i København. Hun har studeret kunst- og litteraturhistorie ved Århus Universitet og er siden uddannet fra Forfatterskolen. Klougart er oversat til 14 sprog, og hun har som underviser i litteratur været ansat som gæsteprofessor ved Bern Universitet i Schweiz. Siden debuten i 2010 har Josefine Klougart udgivet seks romaner og et større antal essays. Hendes tekster kredser om temaer som familien, naturen og døden.

Om udstillingen
I ’Efter naturen’ dykker Josefine Klougart ned i menneskets forhold til naturen set gennem kunstens prisme. Naturen, som vi kendte den, eksisterer ikke længere. Gennem kunsten udforsker hun dens skønhed og forsvinden i vores moderne virkelighed.

Udstilling og tekst er tæt forbundne og udfoldes i syv ”kapitler”. Kunstværkerne maler et billede af den periode, hvor industrialiseringens påvirkning af klimaet blev afgørende. Udstillingen tæller mesterværker fra Glyptotekets samling af franske malere som blandt andre Edgar Degas, Paul Cézanne, Paul Gauguin og Henri Rousseau samt danske malere som Christen Købke, Christoffer Wilhelm Eckersberg og Johan Thomas Lundbye.

 

Finder sted: Glyptoteket