Kan vi bygge os til mere biodiversitet?

Biodiversitet er helt afgørende for både natur og mennesker. Og så er den i frit fald med store konsekvenser til følge. Så hvordan får vi vendt udviklingen, og hvad betyder byudviklingen for biodiversiteten?
Bedst som vi havde nok at gøre med at finde klimaløsninger, blev det klart, at biodiversitetskrisen også kradser med tiltagende styrke. Konsekvenserne er store, og derfor bliver dagsordenen altoverskyggende.
Vær med når vi tager biodiversitetskrisen forfra for at forstå, hvor problemet er og ikke mindst, hvad der faktisk batter, når vi skal gøre noget ved det. Kan vi faktisk genskabe det tabte?
Det spørger vi Carsten Rahbek, professor og centerleder, Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet, om, og sammen med Mia Manghezi, projektudviklingsdirektør hos PensionDanmark, diskuterer vi, om det er muligt både at lave byudvikling og øge biodiversiteten samtidig – og tilstrækkeligt. Eller om vi er nødt til at koncentrere byudviklingen for at give plads til at øge biodiversiteten andre steder?
Anne Katrine Harders er vært.