Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

9. maj 2023
Kl. 19.00 - 23.00

Kind of ALICE: Smag På Dig Selv + Lueenas at ALICE på Stairway

Kind of ALICE er et rummeligt mødested for jazzen i alle dens afarter, og med alle dens omgivende genrer. Åbn ørerne for alt fra stemningsfuld nordisk jazz til vildt skrattende genrebrydninger. Oplev overlap mellem jazz, eksperimentalscenen og kammermusikken – på svingtur fra det akustiske til det forstærkede og tilbage igen. Kom ind i varmen bag den store pinkfarvede dør i Vanløse, hvor stemningen er lige så hyggelig som baren er åben. Kind of ALICE finder sted på udvalgte tirsdage og søndage. Tirsdag den 9. maj kan du opleve Smag På Dig Selv + Lueenas.

Genrenedbrydende sax-vildskab og strygerduo med rocket råhed

En tirsdag i genrenedbrydningens tegn venter til denne aftens Kind of ALICE, når to tværgående grupper sætter ild i scenegulvet med koncerter, som spænder fra vildskab til poesi. Jazzpunk-trioen Smag på Dig Selv skaber instrumental eufori, mens den eksperimenterende strygerduo Lueenas kombinerer finesse med rockens rå udtryk.

Smag på Dig Selv
Har du nogensinde overvejet, hvordan et mash-up af din yndlings-techno-DJ, din fars jazzhelte og din lillebrors black metal-favoritter ville lyde? Jazzpunk-trioen Smag på Dig Selv er måske svaret. Smag på Dig Selv udforsker med sit primale setup instrumental eufori og hidkalder de bramfri og dansable kræfter, der opstår, når saxofoner og trommer smelter sammen i genrenedbrydende vildskab. Med poetiske indslag og industrielle rekvisitter sætter de gang i festen på tværs af generationer.

Skrevet om Smag på Dig Selv: “Et af landets vildeste livebands” – Politiken

 

Finder sted: Vanløse