MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

8. januar 2022
Kl. 10.00 - lør Kl. 18.00

København 5 x 5 km sammen med DGI

Få den bedste start på 2022, når DGI Storkøbenhavn inviterer til en stærk virtuel udfordring.

Konceptet er enkelt: 5 uger, 5 lørdage, 5 km.
Det betyder fem lørdage med sved på panden og en super mulighed for at teste 5 km formen (kan du ikke løbe/gå om lørdagen, må du gerne gå/løbe i dagene inden).

Vi donerer desuden 10 kr. fra hvert startnummer til Red Barnet.

Som deltager får du:

  • Placering på officiel resultatliste – både på de enkelte lørdage og samlet.
  • Unik medalje, selvfølgelig lavet i træ, så vi ikke belaster miljøet alt for meget.
  • Mulighed for at vinde masser af fede lodtrækningspræmier.
  • 6 ugers gratis prøveperiode hos Bookbeat.
  • Præmie hvis du er hurtigste mand/kvinde efter alle 5 lørdage.
  • Præmie hvis du er på det hurtigste herre-, dame- eller mix-hold (gælder de samme 3 løbere fra holdets samlede tid for alle 5 lørdage).
  • Live præmie- og lodtrækningsshow med DGI’s Henrik Dam Nygaard og Steen Walter på Facebooksiden DIN TRÆNING hver lørdag kl. 13.00.

Vi giver også en præmie til klubben/holdet med flest tilmeldte.

Sådan foregår løbet:

  • Distance: 5 km
  • Hvornår: lørdag d. 8/1, 15/1, 22/1, 29/1 og 5/2. Obs: kan du ikke løbe eller gå den pågældende lørdag, kan du også at gøre det i dagene inden.
  • Sted: Din egen ‘hemmelige’ rute på en rundstrækning eller – ud/hjem. Løb/gå alene, eller i en gruppe.
  • Starttidspunkt: Du bestemmer selv tidspunktet, men skal du være med i præmieoverrækkelsen (herunder indgå i konkurrencen om lodtrækningspræmier), skal du indtaste tiden senest lørdag kl. 12.45.
  • Løb med GPS-ur eller løbeapp (fx Strava) på mobiltelefon, så du kan dokumentere din tur. Efter løbet (senest lørdag kl. 12:45) skal du indtaste dit resultat her på siden. Resultatet skal dokumenteres med screenshot fra din løbeapp/ur.
  • ”Ugens billede”: Del dine billeder fra løbet på vores Facebookbegivenhed eller på Instagram med #kbh5km og indgå i konkurrencen om “Ugens billede”.
  • Sundhedsstyrelsens retningslinjer skal overholdes!

 

Finder sted: København N